Anti-globalisering er en politisk ideologi, der modsætter sig den globale integration og internationale indflydelse, som kendetegner globaliseringen. Det er en bred bevægelse, der omfatter en række synspunkter og bekymringer, men generelt argumenterer anti-globaliseringsforkæmpere for, at international økonomisk integration tillader rige nationer at udnytte fattigere nationer, forværrer sociale uligheder og underminerer lokale kulturer og traditioner.
Den anti-globaliseringsbevægelse opstod i slutningen af det 20. århundrede, da globaliseringen accelererede på grund af fremskridt inden for teknologi og kommunikation, liberaliseringen af handel og væksten af multinationale virksomheder. Bevægelsen fik betydelig opmærksomhed i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne med højprofilerede protester mod globale institutioner som Verdenshandelsorganisationen, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken. Disse institutioner blev set af anti-globaliseringsforkæmpere som symboler på et globalt økonomisk system, der prioriterede de rige og magtfulde på bekostning af de fattige og sårbare.
Den anti-globaliseringsbevægelse er mangfoldig og inkluderer en bred vifte af grupper og interesser, lige fra miljøaktivister og menneskerettighedsforkæmpere til fagforeninger og oprindelige grupper. På trods af denne mangfoldighed er disse grupper forenet af en fælles tro på, at globalisering er en kraft for skade, der fører til økonomisk ulighed, miljømæssig nedbrydning, kulturel ensretning og tab af demokratisk kontrol.
Mens den anti-globaliseringsbevægelse har haft succes med at øge opmærksomheden omkring de potentielle ulemper ved globalisering, er den også blevet kritiseret for manglende en klar alternativ vision. Kritikere hævder, at bevægelsen er for fokuseret på, hvad den er imod, i stedet for hvad den er for, og at den ikke anerkender de potentielle fordele ved globalisering, såsom øget økonomisk vækst, forbedrede levestandarder og spredning af ideer og innovation.
I de seneste år er anti-globaliseringsbevægelsen udviklet som reaktion på ændrede globale forhold. Finanskrisen i 2008 og den efterfølgende økonomiske recession førte til en genopblussen af anti-globaliseringsfølelser, da mange mennesker skyldte globaliseringen for den økonomiske ustabilitet og ulighed, der fulgte. For nylig er fremkomsten af populistiske og nationalistiske bevægelser i mange dele af verden blevet forbundet med anti-globaliseringsfølelser, hvilket afspejler en bredere modreaktion mod de opfattede negative virkninger af globaliseringen.
Hvor ligner din politiske overbevisning Anti-Globalisation spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.